OPTIMERING
PRODUKTMODNING
DESIGN
EMNEDESIGN
Gode råd ved konstruktion af et sprøjtestøbt plastemne
Et sprøjtestøbeværktøj består i princippet af to stålplader hvori emnets geometri er graveret. Under støbningen presses de to formdele sammen med et højt tryk. Når støbningen er færdig trækkes pladerne fra hinanden og emnet stødes ud.
Emnet bør derfor være konstrueret således, at de to formparter kan trækkes fra hinanden uden at emnet yder modhold. Er der f.eks. et hul i emnet som er på tværs af formdelenes åbningsretning, kræver det et såkaldt “kernetræk”, d.v.s. en kerne som danner hullet og som automatisk trækkes ud af emnet inden det bliver stødt ud.
Fordelen ved at anvende sprøjtestøbte plastemner frem for andre fremstillingsmetoder i jern eller metal er først og fremmest prisen. Ofte kan der være så store prisforskelle, at det rigeligt kan betale et sprøjtestøbeværktøj indenfor en kort tidshorisont. Ydermere får man i tilgift en betydelig vægtbesparelse, forbedret slidstyrke, bedre kemikaliebestandighed og en betydelig bedre vejrbestandighed (ingen korrosion).
Ensartet godstykkelse
– Billigere emner
Men at omdesigne f.eks. et spåntagende bearbejdet emne til et sprøjtestøbt plastemne, kræver en nytænkning, hvor teknikken går ud på at fjerne store godstykkelser ved at lave udsparinger, ribber o.l. for at opnå mindre og ensartede godstykkelser.
Godstykkelsen bestemmer støbetiden (cyklustiden) og til en vis grad også hvor fine tolerancer der kan støbes med. Normale godstykkelser er fra ca. 2 mm til ca. 6 mm. Godstykkelser over 10 mm bør undgås, da det giver lange støbetider og dårlige tolerancer. Intet er dog umuligt. Vi støber med specielle teknikker emner i godstykkelser på 40 mm.
Godstykkelsen bør være ensartet på det samme emne. En godstykkelse på 3 mm og 10 mm på det samme emne er meget uheldigt og vil typisk føre til vridninger og kast i emnet.
Tolerancer
På grund af plastmaterialers betydelig større elasticitet end jern og metaller, er en typisk ståltolerance som H7 ofte ikke nødvendig. Selve støbeprocessen er meget ensartet fra skud til skud, men de tolerancer der i praksis kan opnås er bl.a. afhængige af materialevalget.
En emnetegning bør som hovedregel ikke overfyldes med unødvendige toleranceangivelser, men for kritiske mål som kræver overvågning, er normaltolerancen i tekniske plastmaterialer ca. 0,5 – 1 % af målet. Præcisionsstøbning regnes i praksis til ca. 0,3 %, dog er det muligt i særlige tilfælde at opnå tolerancer på 0,1 – 0,2 %.